Som supplement til min uddannelse som klinisk diætist, har jeg uddannet mig til løbeinstruktør og zumbainstruktør. Herudover underviser jeg i spinning og gymnastik.
Motion er en vigtig del af en sund livsstil og jeg har valgt de områder jeg synes bidrager bedst til en god kondition samt større livsglæde. Det må nemlig gerne være sjovt at træne.
Jeg udvikler løbeplaner online samt via min konsultation og underviser i holdtræning i Sundhedscenteret. Du kan læse mere om dette under ”Motion”.
Jeg har gennemgået DGI’s løbetræneruddannelse på 40 timer. Det er 4 moduler som består af et basiskursus, kursus 1 samt to valgfrie temakurser. Jeg har gennemført løbets psykologi og træningsplanlægning.
Jeg har taget den officielle uddannelse til zumbainstruktør. Ud over basisdelen har jeg gennemført et kursus til Zumba Gold og Zumba toning. Jeg er medlem af Zumb Instructor Network (ZIN).
Jeg tror på, at det skal være sjovt at træne, for at motivationen kan bevares.
© Copyright Marianne Sellebjerg, www.mariannesellebjerg.dk